Nærsynethed

Nærsynethed

- Er ting slørede, når du ser dem på lang afstand uden briller?
- Kniber du øjnene sammen for at stille skarpt?
- Har du hovedpine og anstrengte ansigtsmuskler?

Hvis du er nærsynet oplever du typisk, at genstande der er placeret langt væk virker slørede. Genstande tæt på ser du til gengæld tydeligt.

Nærsynethed kan udløse hovedpine, og du kan have en følelse af anstrengthed eller træthed i din ansigtsmuskulatur, fordi du kniber øjnene sammen for at fokusere. Desuden kan dårligt nattesyn også hænge sammen med din nærsynethed.

Hvornår opstår nærsynethed?
Nærsynethed opstår ofte tidligt i skolealderen og kan forværres op gennem årene, hvis du bruger nærsynet meget, f.eks. ved en computer. Nærsynethed retter sig ikke med alderen, men stagnerer ofte omkring 17-22 års alderen.

Hvor i øjet sidder nærsynethed?
Det slørede billede som nærsynede ofte oplever skyldes, at øjet er lidt for langt. Derfor rammer det skarpe billede, der dannes i øjet ikke nethinden, men et stykke foran. På nethinden ses derfor et uskarpt billede. Man kan sige, at lyset samles for meget, og at det skal spredes for at flytte billedet tilbage til nethinden.

Kan en laserbehandling afhjælpe nærsynethed?

Ja – hvis du er nærsynet kan vi med meget stor sandsynlighed hjælpe dig med en laserbehandling. Dette gælder også, hvis du udover næsynetheden har en bygningsfejl. Man kan behandle nærsynethed med LASIK, LASEK og FS LASIK op til -10 dioptrier – altså kan selv meget nærsynede mennesker hjælpes med en laserbehandling.

Mere info: Læs om de forskellige behandlingsmetoder

Nærsynet og aldersbetinget langsynethed?
Er du nærsynet og samtidig aldersbetinget langsynet, kan en RLE-behandling meget vel være den rigtige løsning for dig. På den måde slipper du med stor sandsynlighed for overhovedet at skulle bruge briller igen.

Alternativt kan vi med en laserbehandling fjerne din nærsynethed og efterfølgende kan du bruge læsebriller for din aldersbetingede langsynethed. Det er svært på forhånd præcist at vurdere, hvad der er det bedste for dig – men til en forundersøgelse kan du med sikkerhed få et præcist svar fra vore specialister.

Læs mere: Hvad sker der med synet, når man bliver ældre?

Bestil tid til en gratis forundersøgelse

Hos Godt Syn tilbyder vi som de eneste på markedet, at du kan komme til en helt gratis forundersøgelse. Dette gør vi, fordi vi synes at det er fair, at vi investerer tid i dig, når du investerer tid i os.

Ring til os på 7020 6766, mandag - torsdagkl. 9.00 - 16.30 og fredag til kl. 16.00. Du er naturligvis også velkommen til at sende os en mail på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , eller til at benytte dig af kontaktformularen i højre side. Så kontakter vi dig indenfor 24 timer.

 
orangeBarLeftGFX
Læs mere om de forskellige operationsmetoder  
orangeBarRightGFX
Ring 7020 6766, mandag-torsdag kl. 9.00-16.30 (fredag kl. 16.00)

Lad os kontakte dig
Du hører fra os hurtigst muligt